Berlin projektet: Introduktion
Et nyt projekt er startet og før jeg fortæller mere om hvordan det går lige nu, vil jeg lave en kort introduktionen.
Vi er netop startet på modul 5, også kendt som “Berlin”. Selve modulet ligger mast inde i modul 4 om PHP, forstået på den måde, at vi først lærte PHP i et par uger, så kommer modul 5 om Berlin og efter det skal vi så tilbage til PHP’en. Dette er i sig selv en smule dumt, men som jeg har forstået det, var det vist nødvendigt med hensyn til planlægning osv. af studieturen til…. ja, Berlin.
Nok om alt det og nu til modulet/projektet: I modul 5 skal vi lave et magasin om Berlin. Selve magasinet skal ikke være et normalt printet magasin, men derimod et interaktivt magasin til iPad. Hvilket jeg da kun kan være glad for! 🙂
Et af problemerne i selve projektet er, at der denne gang bliver forsøgt med større grupper… faktisk intet mindre end 25-30 mennesker i hver gruppe. Dette er selvfølgelig en lærings process, hvor vi skal lære at samarbejde i større grupper, men allerede fra starten var man lidt skeptisk: Hvordan søren skal vi nogen sinde kunne blive enige? Og hvordan sikrer vi lige, at nogle folk ikke gemmer sig i gruppen uden at lave noget? Dette, med mere, vil jeg (forhåbentlig) evaluere i sidste indlæg om Berlin projektet.
Vi fik lov selv at vælge os ud i redaktionerne, som hver har et emne: Urban Exploration, Urban Art, Urban Design eller Urban Spaces. Yderemere skulle vi i redaktionen vælge os på en arbejdsopgave: Skribent, fotograf eller designer (layout).
Jeg valgte mig ind på Urban Exploration, da vi på dette hold skal ud og kigge på forladte, hjemsøgte og alternative bygninger, hvilket tiltalte mig mest. Og med hensyn til arbejdsopgaverne, så er jeg normalt ikke super meget for at skrive og egentlig ville jeg da også helst vælge fotograf eller designer… så jeg valget skribent-rollen. Det er jo en uddannelse og hvis man ikke udfordrer sig selv, så kommer man sgu ingen vejne. 😉
Set tilbage nu (3 uger inde i projektet), så fortryder jeg virkelig heller ikke det valgt! Jeg har måske ikke lært så meget af det (vi får kun undervisning i design/layout-delen), men det er stadig noget nyt og det er fedt ikke bare at falde i den sædvanlige rolle!
Hvad ender det med?
Jeg kunne sagtens snakke mere om alt det andet, men før det bliver for meget, må jeg hellere slutte af og fortælle hvad projektet ender med.
Som sagt er vi delt ud i en række redaktioner. I disse redaktioner skal vi have lavet en del af et magasin, ud fra vores eget emne og påtvungne billedestil. Til sidst vil det hele skulle samles til et stort magasin, som så bliver udgivet på Apples App Store.
Undervejs i projektet vil der skulle laves nogle mindre opgaver, hvor redaktionerne kæmper mod hinanden. Fx har vi skulle finde på et navn til magasinet. Der vandt vores redaktionen med navnet Berleben (Berlin, Erleben [opleve] og Leben [leve] trukket sammen). Senere skulle vi så kæmpe om logoet til magasinet, samt en tilhørende designmanual for hvordan magasinet overordnet skal se ud og sættes op. Resultatet af det snakker vi ikke mere om! 😉
Så det er sådan lidt om hvordan hele modulet kører. Næste indlæg bliver om studieturen til Berlin.
