13 October 2012

Berlin projektet: Introduktion

Forside til et slideshow om Berlin. (Credits går formentlig til min underviser)

Forside til Powerpoint

Et nyt projekt er startet og før jeg fortæller mere om hvordan det går lige nu, vil jeg lave en kort introduktionen.

Vi er netop startet på modul 5, også kendt som “Berlin”. Selve modulet ligger mast inde i modul 4 om PHP, forstået på den måde, at vi først lærte PHP i et par uger, så kommer modul 5 om Berlin og efter det skal vi så tilbage til PHP’en. Dette er i sig selv en smule dumt, men som jeg har forstået det, var det vist nødvendigt med hensyn til planlægning osv. af studieturen til…. ja, Berlin.

Nok om alt det og nu til modulet/projektet: I modul 5 skal vi lave et magasin om Berlin. Selve magasinet skal ikke være et normalt printet magasin, men derimod et interaktivt magasin til iPad. Hvilket jeg da kun kan være glad for! 🙂

Et af problemerne i selve projektet er, at der denne gang bliver forsøgt med større grupper… faktisk intet mindre end 25-30 mennesker i hver gruppe. Dette er selvfølgelig en lærings process, hvor vi skal lære at samarbejde i større grupper, men allerede fra starten var man lidt skeptisk: Hvordan søren skal vi nogen sinde kunne blive enige? Og hvordan sikrer vi lige, at nogle folk ikke gemmer sig i gruppen uden at lave noget? Dette, med mere, vil jeg (forhåbentlig) evaluere i sidste indlæg om Berlin projektet.

Vi fik lov selv at vælge os ud i redaktionerne, som hver har et emne: Urban Exploration, Urban Art, Urban Design eller Urban Spaces. Yderemere skulle vi i redaktionen vælge os på en arbejdsopgave: Skribent, fotograf eller designer (layout). (more…)