29 October 2012

Intro til E-shop projekt

E-shop projektet er startet og dette bliver en kort introduktion til hvad det egentlig er.

Forside til opgaveformuleringen

E-shop projektet er en slags fortsættelse af det tidligere PHP-kursus, som vi havde før studieturen til Berlin. Selve projektet indeholder både en del teori og så et større projekt. Begge ting kører parallelt og meget af den teori vi lærer, skal selvfølgelig også overføres til opgaven. Dog ikke alt teori har vi fundet ud af, da noget skal gemme til senere projekter. Men nu til selve opgaven:

E-shop projektet/opgaven er bygget op som en case, for smykkefirmaet Pilgrim. Smykkebranchen har det ikke super nemt for tiden og Pilgrim er ingen undtagelse. Blandt andet er salget ved visse kollektioner, ikke ligeså højt, som de måske kunne ønske og det er derfor vores opgave, at få lavet en ny strategi/kampagne for dem, som forhåbentlig kan vende skuden og score kassen.

Det er et krav i opgaven, at løsningen ender med at indeholde følgende elementer:

  • Et website med en e-shop
  • Sociale medier skal integreres i løsningen
  • Der skal benyttes printmedier efter eget valg
  • Der skal være en løsning til de fysiske butikker; design af vinduer, montre, gulv i form af visuelle elementer.

 

Så som man kan se, er der masser af run på når man bare kigger på selve produktions-delen. Oveni dette skal der så også lægges flere analyser mm, som også skal laves før vi kan gå rigtigt i gang med produktionen: SWOT/TOWS, Blue Ocean strategien, Porters 5 forces, Porters Generiske Strategier og der skal laves Gantt kort og budget…. listen fortsætter!

Sidst men ikke mindst er der jo også undervisningen samtidig og der skal både læses op til hver dag, samt der skal laves mindre(/større) opgaver efter hver forlæsning. Det skal nok blive spændende!

 

4 July 2012

Foodbest – Del 5: Kampagne website

Dette er en fortsættelse af det forrige indlæg om det endelig produkt i Foodbest-projektet. Det forrige indlæg handler om selve kampagnen. I dette indlæg kan du læse om websiden vi lavede…

Foodbest websiden

^ Tryk for at se animation ^

Til kampagnen hører også en webside. Selve websiden skal kunne bruges både før og efter Foodbest Dagen. Før dagen vil eleverne kunne gå ind på siden og læse om de emner de kommer igennem, så de kan forberede sig til dagen.

Efter Foodbest Dagen vil eleverne ligeledes kunne læse mere om emnerne, samt hvilke uddannelser de kan tage, hvis de skulle være blevet interesseret. Samtidig kan de også gå ind og se hvor deres klasse ligger i konkurrencen.

——————————-
SE WEBSIDEN HER 
——————————-

(more…)

17 March 2012

Panik opgave – Dagbog

Panik opgaven er hermed klaret og det er blevet tid til et blogindlæg, som jeg i dag har valgt at sætte op som en slags dagbog, så i kan følge med i udviklingen fra dag til dag.

Lad mig starte med at forklare hvad opgaven gik ud på, så alle er med. Panik-opgaven er en afsluttning på 1. modul af 1. semester. Selve opgaven er lagt sådan, at vi om mandagen får problemformuleringen (se den her) til opgaven. Denne dag var der så også lige lagt en lang forlæsning (9:00 – 14:00) om det at lave kampagner mm., så vi rigtigt bliver stresset. Så da vi endelig kunne komme igang, var vi alle sammen allerede ret udkørte. Vi fik dog alligevel aftalt af vi ville lave en webside, hvor man kunne sende Gusky-postkort/invitationer… så selve idéen var på plads.

—————

Tirsdag (Stress-niveau: 50%)
Om tirsdagen er der lidt problemer med bussen til Louisiana, så vi aftaler at halvdelen af os tog afsted, mens resten blev og startede på kodning af postkort-funktionen, samt lidt andre småting. Senere på dagen (more…)

16 March 2012

Webside kursus… done!

Webside kurset er nu overstået og må da indrømme, at det har været super fedt. Om det så er fordi at min dovenskab bare er glad for, at jeg ikke har behøvet at gøre en stor indsats for at følge med, eller om det er fordi, at jeg generelt bare elsker at få lov at kode i skolen, ved jeg ikke. Eller måske er det fordi jeg fandt sammen i gruppe med Julie, som også gerne ville nørde kode med mig og som jeg arbejdede godt sammen med? Hvem ved…

Men nok snik snak! Lad mig vise jeg hvad vi fik ud af de tre webside uger:

Desktop website

Screenshot af website

Desktop udgave af website

Vil holde mig fra at forklare mere om desktop websiden, da jeg allerede har skrevet om det i et tidligere indlæg.

Siden det indlæg er der kun lavet meget få ændringer: Vi valgte at tilføje en ny underside, hvor man kan læse mere om uddannelsen. Dette er lavet fordi vi gerne vil henvende siden til (måske) kommende studerende.

Se websitet her

 

Mobil website

Mobil website

Mobil version af website

Den sidste uge at kurset gik på, at vi også skulle lave en mobil version af websiden. Dette var egentlig meget sjovt, for jeg har ikke leget så meget med mobile websider før dette. Har da lavet en mobil version af TheLove.dk, men så heller ikke mere end det.

Faktisk er der ikke så meget at sige om mobil versionen. Den er bygget op med jQuery Mobile og designet er holdt i den stil, som jQuery Mobile tilbyder, dog med nogle minimale ændringer. Grunden til dette var, at designet allerede passede ret god til desktop sitet, som også kører ret minimalistisk…. så sådan blev det!

Se mobil websitet her

2 March 2012

Første udgave af website er færdigt

Så blev den første udgave af det website, som vi skal lave i disse web-uger færdigt. Med første udgave mener jeg i dette tilfælde: Desktop udgaven af websitet, som er det der kan ses på normale computer skærme.

Hvad bliver anden udgave så? Tjo, det bliver såmænd bare en mobil udgave af websiden… så seje er vi nemlig her ude. Men lad mig komme til sagen og vise/forklare lidt om websiden.

Websiden

Hvis du gerne vil se websiden live, så hop ind her: http://mdf1211b25.keaweb.dk/website/

Screenshot af website

Websiden

Kort beskrivelse

Websiden fungere som et slags galleri, hvor kommende studerende og vores familie/venner, skal kunne se hvad der bliver lavet i løbet af de første uger på multimediedesigner uddannelsen på KEA.

Samtidig har vi lavet lidt sjov ud af det hele, ved at man under hver dag/opgave, får vist både mit og Julies (min team mate) billeder, som kæmper mod hinanden om at få flest Facebook Likes. Så hop ind og stem, tak!! 🙂

Designet

Selve designet er lavet så simpelt som muligt, da vi på denne måde forsøger at sætte vores billeder i fokus og lade dem tale for sig selv. Særlig meget andet er der ikke at sige om designet. Det er bare simpelt og pænt… bum!

 

Jeg vender tilbage igen om en uge, med et nyt indlæg, når vores mobil version af siden er færdig og alt er afleveret! 🙂

27 February 2012

Så blev det tid til web

Photoshop-ugerne er veloverstået og det blev tid til web-ugerne. Endnu en gang kommer der en række uger, hvor jeg ikke rigtigt behøver lytte efter… for hey, jeg kan jo det her? Synes du ikke? 😉

Som sagt er jeg nu igang med web-ugerne, som er en 3 uger, hvor vi bliver undervist i at kode i HTML og CSS. Ugerne munder ud i en aflevering af en webside, som vi skal i grupper på 2 mand.

Selve websiden, som skal laves i disse uger, skal præsentere alt det, som vi har lavet i Photoshop ugerne. Af krav er der, at websiden skal indholde mindst 4 sider og et galleri… og så skal det være i korrekt / “lovligt” HTML.

På en eller anden måde, så minder den webside jeg er igang med at lave, meget om denne blog jeg jo allerede har her. Jeg har allerede præsentereret de billeder jeg har lavet (se selv de tidligere blogindlæg) og så har jeg også et galleri, hvor billederne er samlet. Men derfor skal den anden opgave jo stadig laves! 😀

Meeeeeeen: Ligesom med de andre indlæg, så deler jeg også her lidt af hvad jeg har lavet og afleveret i disse uger, så folk og måske kommende multimediedesigner-studerende kan se med. Her kommer første lille del:

Layout diagrammer

I nogle af de første dage skulle vi lave nogle layout-diagrammer af websiden, så vi fik tegnet op hvordan siden nogen lunde skulle se ud. Dette hjælper både med at få idéer, men kan også hjælpe med hvordan man laver opsætningen, når det hele skal kodes og styles:

Layout diagram

Layout diagram for forsiden

Navigations diagram

Siden er ret lille, så navigations diagrammet er selvfølgelig også ret lille, men her får i det:

Navigations diagram

Navigations diagram

Der skal nok komme mere…