Det er godt nok en del tid siden nu, at vi havde en præsentation fra Pilgrim, men hele projektet er i fuldt gang og vi arbejder 15-18 timer i døgnet, så tiden er knap. Meeen, manglen på tid, skal ikke snyde jer for et kort indlæg.
En af de gode ting ved uddannelsen på KEA, er at der altid er et stort fokus på at få rigtige cases/opgaver at arbejde med. Til dette projekt arbejder vi ikke bare 100% fiktivt for Pilgrim, men tilgengæld er Pilgrim også en lille smule inde over det. Som noget af det første i projektet, var en dame fra Pilgrim nemlig ude og præsentere virksomheden og svare på spørgsmål.
Mere om hvad vi fik af vide og spurgte om, vil jeg dog ikke komme nærmere ind på, da jeg ikke lige ved hvor meget jeg egentlig må fortælle. Når alt kommer til alt, så skal tingene nemlig blive inden for KEA’s vægge… så de andre projekter jeg har fremvist, har jeg måske ikke måtte? Ved det faktisk ikke 😀
Ikke nok med den spændende præsentation fra Pilgrim, der rigtig fik sat os i gang med opgaven, så kommer Pilgrim også til at være med, når vi skal fremlægge vores projekter til sidst…. DET BLIVER SÅ FEDT!
E-shop projektet er startet og dette bliver en kort introduktion til hvad det egentlig er.
Forside til opgaveformuleringen
E-shop projektet er en slags fortsættelse af det tidligere PHP-kursus, som vi havde før studieturen til Berlin. Selve projektet indeholder både en del teori og så et større projekt. Begge ting kører parallelt og meget af den teori vi lærer, skal selvfølgelig også overføres til opgaven. Dog ikke alt teori har vi fundet ud af, da noget skal gemme til senere projekter. Men nu til selve opgaven:
E-shop projektet/opgaven er bygget op som en case, for smykkefirmaet Pilgrim. Smykkebranchen har det ikke super nemt for tiden og Pilgrim er ingen undtagelse. Blandt andet er salget ved visse kollektioner, ikke ligeså højt, som de måske kunne ønske og det er derfor vores opgave, at få lavet en ny strategi/kampagne for dem, som forhåbentlig kan vende skuden og score kassen.
Det er et krav i opgaven, at løsningen ender med at indeholde følgende elementer:
Et website med en e-shop
Sociale medier skal integreres i løsningen
Der skal benyttes printmedier efter eget valg
Der skal være en løsning til de fysiske butikker; design af vinduer, montre, gulv i form af visuelle elementer.
Så som man kan se, er der masser af run på når man bare kigger på selve produktions-delen. Oveni dette skal der så også lægges flere analyser mm, som også skal laves før vi kan gå rigtigt i gang med produktionen: SWOT/TOWS, Blue Ocean strategien, Porters 5 forces, Porters Generiske Strategier og der skal laves Gantt kort og budget…. listen fortsætter!
Sidst men ikke mindst er der jo også undervisningen samtidig og der skal både læses op til hver dag, samt der skal laves mindre(/større) opgaver efter hver forlæsning. Det skal nok blive spændende!
Et nyt projekt er startet og før jeg fortæller mere om hvordan det går lige nu, vil jeg lave en kort introduktionen.
Vi er netop startet på modul 5, også kendt som “Berlin”. Selve modulet ligger mast inde i modul 4 om PHP, forstået på den måde, at vi først lærte PHP i et par uger, så kommer modul 5 om Berlin og efter det skal vi så tilbage til PHP’en. Dette er i sig selv en smule dumt, men som jeg har forstået det, var det vist nødvendigt med hensyn til planlægning osv. af studieturen til…. ja, Berlin.
Nok om alt det og nu til modulet/projektet: I modul 5 skal vi lave et magasin om Berlin. Selve magasinet skal ikke være et normalt printet magasin, men derimod et interaktivt magasin til iPad. Hvilket jeg da kun kan være glad for! 🙂
Et af problemerne i selve projektet er, at der denne gang bliver forsøgt med større grupper… faktisk intet mindre end 25-30 mennesker i hver gruppe. Dette er selvfølgelig en lærings process, hvor vi skal lære at samarbejde i større grupper, men allerede fra starten var man lidt skeptisk: Hvordan søren skal vi nogen sinde kunne blive enige? Og hvordan sikrer vi lige, at nogle folk ikke gemmer sig i gruppen uden at lave noget? Dette, med mere, vil jeg (forhåbentlig) evaluere i sidste indlæg om Berlin projektet.
Vi fik lov selv at vælge os ud i redaktionerne, som hver har et emne: Urban Exploration, Urban Art, Urban Design eller Urban Spaces. Yderemere skulle vi i redaktionen vælge os på en arbejdsopgave: Skribent, fotograf eller designer (layout). (more…)
2. semester er nu startet og vi er allerede godt igang med 4. modul, som handler om PHP. Hvad vil der ske på bloggen fremover?
Det har været meget dejligt med ferie, men den blev godt nok i sidste ende alt for lang, synes jeg. Om ikke andet, så er jeg super glad for endelig at være tilbage igen, til de rare omgivelser, det fede hold fyldt med seje og søde mennesker og ikke mindst fredagsbarene fyldt med glad mennesker…. der tømte 500 liter øl på under 4 timer til semesterets første fredagsbar.
Før det hele kommer til at handle om fredagsbarer mm, vil jeg bare sige, at jeg vil fortsætte min blogging igen her på 2. semester. Jeg vil, så vidt det er muligt, prøve at skrive lidt flere indlæg end sidst og vise jer lidt mere af hvad der sker inde på skolen. Får forhåbentlig snart skrevet om lokalerne og faciliteterne inde på skolen, så hold dig opdateret!
Men det var alt fra nu, et rigtigt indlæg om/anmeldelse af 4. modul’s PHP-undervisning kommer indenfor de næste dage.
Foodbest projektet er over og der er nu gået en del tid, hvor jeg har kunne tænke over, hvad jeg så enlig har lært. Så her kommer der en kort slags liste, hvor jeg skriver om hvad jeg har lært og hvordan jeg vil bruge det fremover.
Det mest lærerige projekt har uden tvivl været Foodbest-projektet (modul 3-opgaven på 1. semester). Først og fremmest har vi selvfølgelig lært en masse nye ting, men samtidig har vi også skulle bruge alt det “gamle” teori. Dette har både været sjovt, men selvfølgelig også hårdt til tider.
Neden under er der en meget kort liste over de ting, som jeg mener jeg har lært og som jeg især vil bruge i fremtiden, til mine egne små “for sjov” projekter. Dette bliver ikke en liste fyldt med teori, men bare en liste over mine meninger. Hvis du ønsker al teorien, så tag uddannelsen eller søg på nettet! (more…)
Dette er en fortsættelse af det forrige indlæg om det endelig produkt i Foodbest-projektet. Det forrige indlæg handler om selve kampagnen. I dette indlæg kan du læse om websiden vi lavede…
^ Tryk for at se animation ^
Til kampagnen hører også en webside. Selve websiden skal kunne bruges både før og efter Foodbest Dagen. Før dagen vil eleverne kunne gå ind på siden og læse om de emner de kommer igennem, så de kan forberede sig til dagen.
Efter Foodbest Dagen vil eleverne ligeledes kunne læse mere om emnerne, samt hvilke uddannelser de kan tage, hvis de skulle være blevet interesseret. Samtidig kan de også gå ind og se hvor deres klasse ligger i konkurrencen.
Foodbest projektet er færdigt og det samme er vores kampagne og kampagne webside. Selve kampagnen er lavet for at skaffe flere skarpe hjerner til fødevareuddannelserne.
Før du læser dette indlæg, anbefaler jeg at du tjekker de forrige indlæg: Del 1 (med opgaveformulering), del 2 (om gruppearbejdet) og del 3 (brug af værdier i webdesignet).
Kampagne konceptet
Foodbest Dagen’s logo
Selve kampagnen vi valgte at udvikle, bygger på motionsdagen, som i forvejen kører i folkeskolerne. Foodbest Dagen vil blive en erstatning for motionsdagen for 8., 9. og 10. klasserne på de skoler, som vælger at tilmelde sig.
Når en skole så er tilmeldt, så vil klasserne være med i en konkurrence, om en studietur til Frankrig, hvor de skal besøge en række fødevare relteret steder. Deriblandt nogle marker og et universitet.
På selve Foodbest dagen, vil klasserne skulle rundt på en række poster, inden for emnerne “Motion og ydeevne” (Idræt og biologi), “Videnskabelig forskning” (Fysik/kemi), “Velfærdssamfund og befolkningssundhed” (Samfundsfag og biologi), “Molekylær gastronomi” (Hjemmekundskab og Fysik/Kemi) og “Sundhed og ernæring” (Biologi og hjemmekundskab).
Som beskrevet i et tidligere indlæg, så er Foodbest-projektet det projekt på 1. semester, som virkelig lægger vægt på analyse-arbejdet. Hvad bruger man så alle de analyser til?
I løbet af projektet skulle vi lave lidt forskellige analyser. I dette indlæg vælger jeg at kigge på brugen af de værdier, som vi har analyseret os frem til via Edgar Scheins kulturanalysen.
Altså, jeg fortæller kort om nogle af de værdier vi fandt til i KU LIFE og Metropol, bare så alle er med i hvad det handler om. Derefter viser jeg så et par eksempler fra vores webside, hvor vi har brugt nogle af værdierne og forklarer kort tanken bag.
Så bestod jeg sgu alligevel 1. semesters portfolio eksamen.
Eksamen er bestået!
Som beskrevet i sidste indlæg, så følte jeg mig super klar til eksamen. Det gik faktisk også super godt, da jeg så endelig var inde til eksamen. Selvom det hele er blevet snakket alt for meget op, så var det slet ikke så slemt.
Hvis man bare har øvet sig og kan sit stuff, så bliver det hele hurtigt til en hyggelig snak og ikke en skræmmende eksamen.
Ikke alt går som smurt…
Alt gik også næsten uden problemer…. næsten. Jeg oplevede lidt tekniske problemer et par gange. Til at starte med, kunne jeg ikke få det hele op i en perfekt opløsning, men eftersom jeg var den sidste der skulle op, så sagde det jeg bare skulle tage det stille og roligt… så 2 timer senere… eller 2 minutter senere kørte det hele fint og jeg kunne begynde.
PowerPointet crashede midt under præsentationen
Alt gik som smurt herfra. PowerPointet virkede perfekt og jeg når det meste igennem. Meeeen: Da jeg endelig når til min stærke side, HTML og CSS kodningen, så crasher PowerPointet. FUCK FUCK FUCK!!
Jeg valgte så bare at improvisere og fandt noget andet kode frem, og fortalte i stedet bare om det. Heldigvis læser jeg kode, ligesom andre læser dansk, så det var meget nemt at forklare.
Måske viste det også lidt overskud over for lærerene? Men desværre betød det så også, at det lidt mere avanceret kodesnak, som jeg havde foreberedt (noget om optimering til alle browsere og da især Internet Explorer osv) blev glemt.
Men alt endte godt…
Efter min 10 minutters præsentaion + tekniske problemer, var det så tid til en masse spørgsmål og dette gik faktisk også som smurt. Jeg kunne svare på de fleste spørgsmål, reflektere over ting og alt det andet vigtige. Jeg tror virkelig at jeg haft stor gavn, af at øve en række spørgsmål, sammen med en god og klog ven fra studiet. (Bare en god idé til kommende studerende!!) 🙂
Konklusion: Masser af øvelse, stor forståelse for sit stof og ikke mindst nogle gode gennemarbejdet projekter i løbet af semestret, gør eksamen meget meget nemmere. Og nu er det så tid til 2 måneders LAAAAANG ferie…. jeg er ellers super klar til mere gruppearbejde! 😀
Første semester er gået og der er lige nu (mens jeg skriver dette) under 1 dag og 13 timer til jeg skal op.
Powerpointer er klart!
Eksamen på første semester foregår på den måde, at man kommer op i sit portfolio. Det handler altså om alt det man har lært og lavet i løbet af semestret. Selve pensum er bygget op at fire hovedemner: Virksomhed, kommunikation, visualisering og interaktion. Og det er så de fire emner, jeg skal snakke om og vise eksempler fra.
Hvor parat er jeg?
Det er faktisk ret underligt. Jeg plejer normalt at være den type, som ikke er så glad for mundtlige eksaminer. Så i dagene før plejer jeg altid at være en smule nervøs. Men for en gangs skyld, har jeg det egentlig ikke sådan. Selvom lærerne har snakket det hele meget op, så er eksamen faktisk ikke så slem igen…. siges der!! :-O
Men som sagt, jeg er faktisk ikke nervøs og jeg vil bare gerne have det klaret… underligt nok, så glæder jeg mig nærmest. Og skulle det gå galt, så har jeg 2 ekstra forsøg, så hvor svært kan det være?
Der er styr på det
De 4 fagområder
Jeg føler selv, at jeg har super godt styr på hele pensum. En del af det, er ting jeg havde om i Kommunikation/IT på HTX (psst, hvor jeg fik 12!!), så det har jeg jo styr på. Og et par andre ting, har jeg haft om ude på IT-Universitetet.
En stor del handler også om kodning (HTML, CSS, Javascript og Actionscript). De tre første har jeg jo arbejdet med i 6-7 år nu, så det kan man vist også sige jeg har styr på. Faktisk har jeg stillet mig selv til rådighed og delt min viden og hjulpet andre fra holdet med dette emne…. SUPER god øvelse og SUPER lærerigt for mig selv – Det kan kun anbefales!
Organisationteorien. Først opfattede jeg det som noget kedeligt og tørt stof, fordi jeg ikke rigtigt forstod det. Men efter jeg virkelig har fået læst det grundigt igennem nu, så har jeg også fået styr på det. Gæt engang; Det er faktisk ikke så dumt endda. Jeg kan nu forstå hvordan og ikke mindst hvorfor det skal bruges, så bliver det jo ikke bedre.
Til sidst er der så lige en hel masse stilperioder; deres kendetegn, historie, årstal og hvilke kunstnere der er kendetegnet. Det tror jeg ikke vi snakker nærmere om. 😉
Alt i alt: Jeg glæder mig til eksamen og til den er ovetstået. Det skal nok gå godt og hvis ikke, så tager vi den bare igen om 2 måneder, no problemo!