Foodbest – Del 1: Analyse, analyse, analyse
Det sidste store projekt her på 1. sememster er gået igang…. nøj hvor er tiden egentlig gået hurtigt! Modsat de andre projekter handler dette ikke kun om at designe, hvilket er både godt og skidt.
Det er underligt at tænke på, at man snart er færdig med første semester og dermed også 1/4 af studiet. Det hele føles stadig så nyt. Der er så meget man har lært… eller i hvert fald skulle have lært! 😎
Hvad handler opgaven så om?
Vanen tro vil jeg, i stedet for at forklare opgaven med egne ord, vise jer opgaveformuleringen: Se opgaveformulering.
Kort opsummeret, så skal vi i denne projekt lave en kampagne, hvor vi skal “tiltrække de skarpeste hjerner til fødevareuddannelserne”.
Der har tidligere været en faldende interesse for fødevareuddannelserne og det er dette vi skal gøre noget ved. Mange unge har en opfattelse af, at det ikke er sejt nok og at det måske er en smule nørdet. Så det skal der laves om på nu!
Analyse, analyse, analyse
Modsat de andre opgaver/projekter, som vi har haft indtil nu, så skal vi pludselig til at analysere en del. De tidligere projekter, har mere været en slags “leg med design”, hvor vi bare har kunne få lov at designe løs og prøve en hel masse på det punkt.
Disse gode tider er (desværre) forbi nu. Der skal meget mere analyse arbejde ind over opgaverne. At det så er dette, som ligesom skiller en uddannet multimediedesigner fra en selvlært designer og at det egentlig også var derfor, jeg valgte uddannelsen i første omgang, gør det nødvendigvis ikke sjovere.
Kun analyser
De første uger med projektet har faktisk kun stået på analyser af KU LIFE og Metropol: Strategiske analyser, identitetsanalyser og værdianalyser. Jeg ville nok lyve, hvis jeg sagde at det var spændende og sjovt. Kort fortalt, så er det nok noget af det mest tørre og kedelige, jeg længe har skulle lave. Vi har lavet analyser, skrevet dem om igen (og igen), læst alt igennem 20 gange og det hele har bare været: tekst, tekst og endnu mere tekst hver enste dag fra 9:00 til 17-18:00.
Jeg har dog alligevel holdt ud og sat mig så godt ind i det, som jeg nu engang kan. For lige meget hvor tørt det er, så vil jeg gerne kunne det…. det var jo derfor jeg tog uddannelsen! Jeg kan jo allerede designe og kode, så det er ikke det jeg er kommet for at lære!
Endelig færdig med analysen
Nu er vi så endelig blevet færdig med analyse perioden… eller det tror jeg i hvert fald. Vi får godt nok noget feedback på tirsdag og så skal der sikkert rettes i analyserne igen derefter! Men som det ser ud lige nu, så er vi endelig kommet til design/kode-delen af projektet…. så nu bliver det hele forhåbentlig lidt sjovere! 😉
Fortsættelse følger…

Pingback: Foodbest – Del 6: Hvad har jeg så lært? | KEA Blog