26 May 2012

Foodbest – Del 2: Design-processor i gruppearbejde

Alle projekterne på Multimediedesigner-uddannelsen på KEA, løses via gruppearbejde. Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg elsker gruppearbejde, men det er som altid både fordele og ulemper.

Det mest af analyse-delen i foodbest projektet er nu overstået. Det har både været super hårdt og tørt, men samtidig føler jeg mig nu også meget… MEGET bedre til at analysere organisationer og finde frem til deres værdier.

Den næste del af projektet står nu på en masse design-arbejde og især en masse design beslutninger, som skal træffes i gruppen.

At træffe beslutninger

Hvis man tror at det ikke er super svært, at træffe en række beslutninger om valg af design i en gruppe, så skal man nok tænke om. (more…)

20 May 2012

Foodbest – Del 1: Analyse, analyse, analyse

Det sidste store projekt her på 1. sememster er gået igang…. nøj hvor er tiden egentlig gået hurtigt! Modsat de andre projekter handler dette ikke kun om at designe, hvilket er både godt og skidt.

Det er underligt at tænke på, at man snart er færdig med første semester og dermed også 1/4 af studiet. Det hele føles stadig så nyt. Der er så meget man har lært… eller i hvert fald skulle have lært!  😎

 

Hvad handler opgaven så om?

Foodbest billede

Fødevarer…

Vanen tro vil jeg, i stedet for at forklare opgaven med egne ord, vise jer opgaveformuleringen: Se opgaveformulering.

Kort opsummeret, så skal vi i denne projekt lave en kampagne, hvor vi skal “tiltrække de skarpeste hjerner til fødevareuddannelserne”.
Der har tidligere været en faldende interesse for fødevareuddannelserne og det er dette vi skal gøre noget ved. Mange unge har en opfattelse af, at det ikke er sejt nok og at det måske er en smule nørdet. Så det skal der laves om på nu!

(more…)

13 May 2012

Storytelling opgave

I uge 15, 16 og 17 stod den på endnu et projekt på KEA. Dette projekt var en slags afslutning på 2 ugers flash kursus. Men lad mig tage det hele fra en start og vise jer opgaveformuleringen, så i er helt med i hvad det handler om. (Se opgaveformuleringen)

Kort opsumeret: Så gik opgaven ud på, at vi i grupper skulle lave en slags reklamefilm for Designmuseum Danmark. Denne reklame film skulle bestå af en historie (deraf “storytelling opgave”). For det hele ikke blev alt for nemt, så fik hver gruppe desuden en række elementer, som filmen skulle indeholde.

Tvungne elementer

I min gruppe (se gruppe 9 i opgaveformulering) fik vi tildelt følgende, som skulle være med:

  1. Musik: The Clash’s album London Calling
  2. Ikon: Beolit 400
  3. Stilart: Bauhaus

Det var på mange måder både sjovt og irriterende, at have nogle tvunge elementer. Af det gode, så skulle vi ikke selv tænke os frem til hvad vi ville bruge i filmen, da det meste var låst. Af det dårlige: Prøv at skulle reklamere for et helt museum, med brug af en enkelt genstand. Endda en genstand, som ikke er særligt fremhævet ude på museet.

 

Resultatet

Det er jo alligevel resultatet i alle sammen er interesseret i, ikk? Så i stedet for jeg skriver en helt masse om hvad der skete undervejs, så vil jeg i stedet bare komme til sagen. Filmen er lavet i Adobe After Effects og her kommer den så:

8 May 2012

Gået i stå? Næ nej!

Kilde: Zipmeme

Jeg har i øjeblikket en mindre liste over ting, som jeg skal have skrevet om her på bloggen. Denne liste ligger lige nu og skriger ad mig og vil gerne løses. Men grunden til jeg ikke har fået det gjort, har været manglen på overskud fra mig egen side. Vi er for nylig gået igang med et større projekt og jeg bruger derfor meget tid ude på KEA… og når jeg endelig kommer hjem, så skal der laves lektier og der skal læses op til forlæsningerne dagen efter.

Selvfølgelig studere jeg ikke konstant, det er slet ikke sådan det skal forstås. Så hårdt har jeg det slet ikke! Men når jeg endelig ikke er ude på KEA, læser op eller laver lektier, så har jeg bare ofte brug for mindst et par timer om dagen, hvor jeg bare kan slappe af med alt lige fra PC gaming, kodning, internet surf og frisk luft. Hvis der så efter disse ting er klaret, var bare en time ekstra til bloggen, så skulle i bare se løjer! Meen sådan går det jo ikke altid. 🙂

 

Nu har jeg ikke tid til mere snak om ingenting, skal tilbage til noget hyggelig læsning af “Organisation design: Fashion or fit?” af Henry Mintzberg. Jeg skal nok få skrevet et par indlæg om den seneste opgave så snart det er muligt, men indtil da kan i se produktet her.