19 February 2012

Sidste omgang Photoshop

Så er de Photoshop uger på KEA gået. Størstedelen af tingene vi skulle lave var faktisk meget fede, dog med undtagelse af et par enkelte opgaver…. men nok om det. Her kommer de sidste billeder:

Dag 6

Streetart wallpaper

Streetart wallpaper

Dagens opgave lød på at vi skulle lave et steertart wallapaper, som skulle indeholde nogle specifikke elementer. Opgaven var i sig selv meget nem, da det bare handlede om at smide en masse elementer op på et billede af en væg.

Normalt kan jeg godt lide at lege med denne type stil, men var ikke så tilfreds denne gang… er dog heller ikke super utilfreds! En ting der dog irriterede mig, var at man også skulle lave et badge og putte det op på væggen…. det hører jo bare ikke hjemme der?! 😀

Dag 7

iPad 2 reklame

iPad 2 reklame

I dag skulle vi lege med stilarten “Contemporary illustration”, hvilket bare er super fedt. I opgaven skulle vi først lave et billede i den stilart. Derefter skulle det billede sættes ind i en iPad, som så derefter skulle sættes ind som en reklame på en webside.

Synes selv det billede jeg lavede blev super fedt (se fuld størelse her). Jeg valgte derefter, at sætte billedet ind i iPad’en som “dikteret” og derefter valgte jeg at sætte reklamen ind på Apple. Hvor jeg lavede lidt copy/paste af iPad’en og tilføjede noget tekst oven over…. og wupti, færdig! 🙂

Dag 8

Film plakat

Plakat for en film

Dette er så den sidste opgave fra photoshop-lektionerne. Vi fik ikke meget af vide om hvordan et skulle være, andet end at vi skulle lave 3 forskellige reklamer for filmen “The Girl With The Dragon Tattoo” (Mænd der hader kvinder). De tre formater vi skulle lave reklamen i, var:
– Film plakat (A4 format)
– Webbanner (1280 x 588)
– iPhone baggrund

Stilarten denne gang, skulle være i stil med filmen (som jeg ikke har set) eller i en stil, som var inspireret af en person, som jeg ikke kunne lave. Desuden var der meget få brugbare billeder på internettet. Så endte med at finde dette billede, som jeg lavede i sort/hvid, ændrede lidt på lyset og tilføjede et par effekter og en drage i baggrunden.

Til sidst lavede jeg det så i de tre formater, hvoraf plakaten og iPhone-baggrunden (billede til højre) var ens, men i forskellige størrelser. Banneret kan ses her.

Synes godt om indlægget og del det...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *