Efter at have prøvet kræfter med flash i et par uger, hvad er mine tanker så om det? Vil jeg nogensind bruge det igen?
Skal, skal ikke?
Det gode ved multimediedesigner-uddannelsen er, at vi kun bliver oplært i de mest grundlæggende ting inden for en række forskellige emner (HTML, Flash osv.), hvorefter det så er op til os selv, om vi vil specialisere os i det eller ej. Så hvad er mine fremtidsplaner så angående flash?
Efter at have fået lov til at lege med flash i disse uger, har jeg selvfølgelig fået lært de mest grundlæggende og simple flash ting. Vi har (af gode grunde) ikke haft mulighed for at lære alt og lave nogle større og mere avanceret produktioner (endnu?), som da helt klart kunne blive federe og sjovere end det jeg har lavet indtil videre, som nok må siges at være en gang prut. (more…)
Andet moduls første og eneste kursus er nu overstået. Dette kursus har stået på to uger med oplæring i programmet Adobe Flash Professional 5.5, hvor vi har skulle lære at lave flash produktioner. Så hvad fik jeg ud af det?
Flash opgaven fra dag 7
Hvad har jeg så lært i disse to kursus uger med flash? Jo først og fremmest så har jeg lært programmet at kende, så jeg fremover vil kunne bruge det… sådan nogenlunde. Selvom mange ting minder om de værktøjer, som man har i de andre Adobe programmer, så var der alligevel en del nye ting, som lige skulle på plads. Og det er de så til en vis grad nu.
Flash opgave fra dag 4
Rent flash-produktions mæssigt kan det være svært at forklare med få ord, hvad jeg helt præcist har lært. Jeg vil derfor hellere vise dette med nogle eksempler. Nedenunder har jeg skrevet emnerne op for de forskellige kursus dage og ved de fleste lagt et link til det jeg fik lavet, så kan i evt. selv Google videre på det, hvis i vil vide mere om omfanget:
Hvorfor har jeg egentlig valgt at blogge om min uddannelse? Hvad får jeg selv ud af dette? Og kan andre få noget ud af det?
Blogging som læringsredskab
For at starte med det første spørgsmål om hvorfor jeg gør det. Da jeg startede ude på IT-Universitetet, var det et krav på et af kurserne, at vi skulle oprette en blog, hvor vi skulle reflektere over det vi lærte og vi skulle bruge bloggen, til at uploade alle vores opgaver.
Men nu går jeg der jo ikke mere, så hvorfor blive ved? Efter at have brugt blogging, som et redskab til at reflektere over hvad jeg har lært, så må jeg ærligt talt sige, at det er svært at være for uden. Ved at skulle skrive et indlæg/refleksion, tvinger jeg mig selv til at gå igennem teorierne og metoderne igen, så der derved er større chance for at de bliver siddende. Og netop af den grund, bliver jeg ved med at blogge.
Så for det første, så får jeg mens jeg skriver et indlæg, gået tingene igennem i hovedet endnu en gang, men samtidig så kan jeg også, når jeg engang skal op til portfolio eksamen (eksamen i alt det man har lært på 1. semester), gå ind på bloggen igen og læse op på det, som jeg har lært og bruge mine refleksioner til selve eksaminationen.
Men, hvad får andre så ud af det? Om andre i bund og grund får noget ud af mine tanker og refleksioner, har jeg svært ved selv at bedømme. Men selve det, at jeg lægger de opgaver, som jeg får lavet i løbet af uddannelsen, op på websiden, kan være med til at give “måske kommende studerende” en mulighed for at se, hvad det er de vil komme til at lave, hvis de altså vælger uddannelsen.
Jo mere man kan se af hvad der bliver lavet i løbet af en hel uddannelse, jo nemmere bliver det i sidste ende at træffe et valg om det i det hele taget er det rigtige, i forhold til hvad man vil. Så jeg håber at jeg samtidig med at hjælpe mig selv, kan hjælpe andre… det er en ren win-win situation.
Når alt dette så er sagt, så vil jeg også sige, at jeg håber og er stor fortaler for at endnu flere uddannelser (end bare bacheloren i Digitale Medier og Design på IT-Universitet) ville gøre dette redskab/værktøj til et krav, især på første semester af en uddannelse. Om ikke andet, så bare alle de kreative uddannelser, hvor der på en eller anden måde alligevel skal læres om web og formidling.
Dette er bare en lille omgang sjov, jeg ikke kunne lade være at lave, efter flere gange at have fået af vide, at man altid skal kunne validere sine websider:
"Y U No..." er en typisk Meme, som findes i et hav af forskellige versioner
Vi skal som elever altid kunne validere vores webisder, men når det kommer til uddannelsesinstitutionens egen webside… ups 😉
Panik opgaven er hermed klaret og det er blevet tid til et blogindlæg, som jeg i dag har valgt at sætte op som en slags dagbog, så i kan følge med i udviklingen fra dag til dag.
Lad mig starte med at forklare hvad opgaven gik ud på, så alle er med. Panik-opgaven er en afsluttning på 1. modul af 1. semester. Selve opgaven er lagt sådan, at vi om mandagen får problemformuleringen (se den her) til opgaven. Denne dag var der så også lige lagt en lang forlæsning (9:00 – 14:00) om det at lave kampagner mm., så vi rigtigt bliver stresset. Så da vi endelig kunne komme igang, var vi alle sammen allerede ret udkørte. Vi fik dog alligevel aftalt af vi ville lave en webside, hvor man kunne sende Gusky-postkort/invitationer… så selve idéen var på plads.
—————
Tirsdag (Stress-niveau: 50%)
Om tirsdagen er der lidt problemer med bussen til Louisiana, så vi aftaler at halvdelen af os tog afsted, mens resten blev og startede på kodning af postkort-funktionen, samt lidt andre småting. Senere på dagen (more…)
Webside kurset er nu overstået og må da indrømme, at det har været super fedt. Om det så er fordi at min dovenskab bare er glad for, at jeg ikke har behøvet at gøre en stor indsats for at følge med, eller om det er fordi, at jeg generelt bare elsker at få lov at kode i skolen, ved jeg ikke. Eller måske er det fordi jeg fandt sammen i gruppe med Julie, som også gerne ville nørde kode med mig og som jeg arbejdede godt sammen med? Hvem ved…
Men nok snik snak! Lad mig vise jeg hvad vi fik ud af de tre webside uger:
Desktop website
Desktop udgave af website
Vil holde mig fra at forklare mere om desktop websiden, da jeg allerede har skrevet om det i et tidligere indlæg.
Siden det indlæg er der kun lavet meget få ændringer: Vi valgte at tilføje en ny underside, hvor man kan læse mere om uddannelsen. Dette er lavet fordi vi gerne vil henvende siden til (måske) kommende studerende.
Den sidste uge at kurset gik på, at vi også skulle lave en mobil version af websiden. Dette var egentlig meget sjovt, for jeg har ikke leget så meget med mobile websider før dette. Har da lavet en mobil version af TheLove.dk, men så heller ikke mere end det.
Faktisk er der ikke så meget at sige om mobil versionen. Den er bygget op med jQuery Mobile og designet er holdt i den stil, som jQuery Mobile tilbyder, dog med nogle minimale ændringer. Grunden til dette var, at designet allerede passede ret god til desktop sitet, som også kører ret minimalistisk…. så sådan blev det!
Så blev den første udgave af det website, som vi skal lave i disse web-uger færdigt. Med første udgave mener jeg i dette tilfælde: Desktop udgaven af websitet, som er det der kan ses på normale computer skærme.
Hvad bliver anden udgave så? Tjo, det bliver såmænd bare en mobil udgave af websiden… så seje er vi nemlig her ude. Men lad mig komme til sagen og vise/forklare lidt om websiden.
Websiden fungere som et slags galleri, hvor kommende studerende og vores familie/venner, skal kunne se hvad der bliver lavet i løbet af de første uger på multimediedesigner uddannelsen på KEA.
Samtidig har vi lavet lidt sjov ud af det hele, ved at man under hver dag/opgave, får vist både mit og Julies (min team mate) billeder, som kæmper mod hinanden om at få flest Facebook Likes. Så hop ind og stem, tak!! 🙂
Designet
Selve designet er lavet så simpelt som muligt, da vi på denne måde forsøger at sætte vores billeder i fokus og lade dem tale for sig selv. Særlig meget andet er der ikke at sige om designet. Det er bare simpelt og pænt… bum!
Jeg vender tilbage igen om en uge, med et nyt indlæg, når vores mobil version af siden er færdig og alt er afleveret! 🙂
Photoshop-ugerne er veloverstået og det blev tid til web-ugerne. Endnu en gang kommer der en række uger, hvor jeg ikke rigtigt behøver lytte efter… for hey, jeg kan jo det her? Synes du ikke? 😉
Som sagt er jeg nu igang med web-ugerne, som er en 3 uger, hvor vi bliver undervist i at kode i HTML og CSS. Ugerne munder ud i en aflevering af en webside, som vi skal i grupper på 2 mand.
Selve websiden, som skal laves i disse uger, skal præsentere alt det, som vi har lavet i Photoshop ugerne. Af krav er der, at websiden skal indholde mindst 4 sider og et galleri… og så skal det være i korrekt / “lovligt” HTML.
På en eller anden måde, så minder den webside jeg er igang med at lave, meget om denne blog jeg jo allerede har her. Jeg har allerede præsentereret de billeder jeg har lavet (se selv de tidligere blogindlæg) og så har jeg også et galleri, hvor billederne er samlet. Men derfor skal den anden opgave jo stadig laves! 😀
Meeeeeeen: Ligesom med de andre indlæg, så deler jeg også her lidt af hvad jeg har lavet og afleveret i disse uger, så folk og måske kommende multimediedesigner-studerende kan se med. Her kommer første lille del:
Layout diagrammer
I nogle af de første dage skulle vi lave nogle layout-diagrammer af websiden, så vi fik tegnet op hvordan siden nogen lunde skulle se ud. Dette hjælper både med at få idéer, men kan også hjælpe med hvordan man laver opsætningen, når det hele skal kodes og styles:
Layout diagram for forsiden
Navigations diagram
Siden er ret lille, så navigations diagrammet er selvfølgelig også ret lille, men her får i det:
Så er de Photoshop uger på KEA gået. Størstedelen af tingene vi skulle lave var faktisk meget fede, dog med undtagelse af et par enkelte opgaver…. men nok om det. Her kommer de sidste billeder:
Dag 6
Streetart wallpaper
Dagens opgave lød på at vi skulle lave et steertart wallapaper, som skulle indeholde nogle specifikke elementer. Opgaven var i sig selv meget nem, da det bare handlede om at smide en masse elementer op på et billede af en væg.
Normalt kan jeg godt lide at lege med denne type stil, men var ikke så tilfreds denne gang… er dog heller ikke super utilfreds! En ting der dog irriterede mig, var at man også skulle lave et badge og putte det op på væggen…. det hører jo bare ikke hjemme der?! 😀
Dag 7
iPad 2 reklame
I dag skulle vi lege med stilarten “Contemporary illustration”, hvilket bare er super fedt. I opgaven skulle vi først lave et billede i den stilart. Derefter skulle det billede sættes ind i en iPad, som så derefter skulle sættes ind som en reklame på en webside.
Synes selv det billede jeg lavede blev super fedt (se fuld størelse her). Jeg valgte derefter, at sætte billedet ind i iPad’en som “dikteret” og derefter valgte jeg at sætte reklamen ind på Apple. Hvor jeg lavede lidt copy/paste af iPad’en og tilføjede noget tekst oven over…. og wupti, færdig! 🙂
Dag 8
Plakat for en film
Dette er så den sidste opgave fra photoshop-lektionerne. Vi fik ikke meget af vide om hvordan et skulle være, andet end at vi skulle lave 3 forskellige reklamer for filmen “The Girl With The Dragon Tattoo” (Mænd der hader kvinder). De tre formater vi skulle lave reklamen i, var:
– Film plakat (A4 format)
– Webbanner (1280 x 588)
– iPhone baggrund
Stilarten denne gang, skulle være i stil med filmen (som jeg ikke har set) eller i en stil, som var inspireret af en person, som jeg ikke kunne lave. Desuden var der meget få brugbare billeder på internettet. Så endte med at finde dette billede, som jeg lavede i sort/hvid, ændrede lidt på lyset og tilføjede et par effekter og en drage i baggrunden.
Til sidst lavede jeg det så i de tre formater, hvoraf plakaten og iPhone-baggrunden (billede til højre) var ens, men i forskellige størrelser. Banneret kan ses her.
Dagene med Photoshop fortsætter på KEA, og jeg elsker det!
Havde næsten aldrig troet det… men jeg får simpelthen lov til at side i skolen og hygge mig med programmer, som jeg med glæde ville “spilde” min fritid på. Hvor fedt er det lige?
Alt har dog ikke været helt nemt, for selvom jeg troede jeg var god til Photoshop, så har jeg alligevel lært vildt meget på de seneste dage. Så det er også bare fedt!
Jeg kunne egentlig snakke længe om hvor meget jeg elsker, at få lov til at lege med Photoshop i skolen, men lad mig komme til sagen: Her kommer de billeder jeg har lavet/afleveret de seneste par dage.
Dag 3
DDJA reklame med Skrillex
I dag skulle vi lege med tekst i og som billeder, hvilket er en effekt jeg altid godt har kunne lide.
Vi lærte en 3 forskellige metoder, hvorpå man kunne opnå nogle forskellige flotte resultater med tekst i billeder. Jeg har til min opgave kun valgt at bruge en af dem, da det ikke gav mening af bruge flere effekter i samme foto.. så i må desværre undvære de andre!
Opgaven lød på at man skulle lave en reklame fra Danish Deejay Awards med en kunster, som helst skulle være dansk. Så i dagens anledning blev Skrillex dansk. Reklamen blev ret fed!
Dag 4
Space Pizza
I dag lærte og lege vi med stilarten kaldet New Wave. I mange af eksemplerne vi så, gik rummet meget igen, ligesom trekanter også gik meget igen… så hvorfor ikke bare bruge de idéer.
Jeg havde lidt problemer med at finde på hvad jeg helt præcist skulle bruge af billeder, men endte med at finde et billede af en pepperoni pizza, som passede fint.
Problemet nu var så at finde på en tekst, hvilket dog gav lidt sig selv: En pizza i rummet… “Space pizza”. Og da stilen var New Wave og noget 80er agtig… blev det til “Space pizzas from the 80s”.
Dag 5
Mugabe plakat
Dagens lektion handlede om politisk pop… eller snarer om de meget karakteristiske plakater/værker af Shepard Fairey. Du kender måske allerede en Obama reklame i en samme stil som billedet til højre?Anyways, denne stilart er super fed at arbejde med, da den kræver en del ting, men samtidig er ret nem og da den egentlig bare giver et super fedt billede i sidste ende.
Opgaven for i dag lød på at vi skulle lave en politisk plakat i denne stilart, så det fik jeg vist klaret ret godt. Endnu federe var at jeg fandt en papir-texture, der fik billedet til at ligne en rigtig plakat, der var blevet foldet et par gange.
Flere billeder kommer om et par dage… forhåbentlig! 🙂